En glædelig overraskelse

Som noget af det ældste på grunden, stod der et kæmpe stort kastanietræ, da vi flyttede ind. Med lange, lange grene der rakte ind over brændeskur, garage og hønsehus.

Bladene blev mere og mere brune hen over sommeren, og det var tydeligt, at minérmøllene havde en fest. Flere af de store grene havde desuden revner, og vi var bekymrede for hvordan træet egentligt havde det.

En tilkaldt træmand var klar i mælet: Det var ikke minérmøllene der var problemet, de var mest et symptom på det egentlige: Et gennemgribende angreb af honningsvamp.

Det var til at tude over: Et træ af den størrelse er uerstatteligt. Men også farligt at lade stå så tæt på huset.

Vi fik fundet 2 andre træer til erstatning: En poppel og en lind. Det er en skidt idé at sætte den samme art umiddelbart efter, når nu der blev fældet på grund af sygdom.

Der blev truffet ny aftale med træmanden, og for 2 år siden, i det tidlige forår, blev kastanjen “fældet”. Grenene blev savet af, og hejst forsigtigt ned.

Men stammen fik lov at stå. Der blev lavet et snit rundt for neden i barken for at stoppe saftstigning. Og så skal den have lov at forvitre, og give plads til liv mens den nedbrydes.

010

Og liv er der kommet.

Træet endnu ikke så nedbrudt at vi kan spore det store rykind af insekter.

Men honningsvampens frugtlegemer kom næsten med det samme. Og i november kom der også noget andet:

008

Østershatte! Sørme! De orange svampe til højre er honningsvamp.

Noget som vi flere gange har talt om at dyrke på enten halm eller træstammer, er dukket op helt af sig selv!

Og de smager dejligt!

009

Kun en enkelt “klump” er blevet høstet. Der var lidt over et halvt kilo.

Formenligt er stammen allerede så gennemsyret af mycelium, at det ingen betydning har, men jeg vil hellere vente til næste vinter, inden vi tager alt hvad der kommer af svampe.

Sikke en sidegevinst af en rigtig kedelig nødvendighed!

Burhøns og genbrug

Vi fik maranere i foråret. 12 høner og en hane. 3 måneder gamle.

Og bortset fra at vi ALDRIG nogensinde skal starte endnu et forår op med at etablere voliere, hønsegård og ditto hus, samtidigt med at køkkenhaven skal op i gear igen – Jamen, så er det sådan en ting hvor man undrer sig over hvorfor i al verden man dog ikke har gjort det noget før i livet.

Hønsehold styrer!

Til sammenligning med vores andre husdyr (hund, katte, marsvin) er hønsenes vedligehold overskueligt. Det mest arbejdskrævende er de 20 min. manden bruger hver morgen på at samle grønt ind til dem og marsvinene. Efter jeg anlagte møgbrædt, er det med udmugningen et hurtigt 10-minutters projekt en gang om ugen.

Så i maj begyndte det at vælte ind med æg: 9–11 om dagen. Hvilket vel må betegnes for pænt for sådan en race? Lige lovligt pænt, faktisk.

De skulle jo gerne blive skruk i stedet for at producere alle de æg.

Vi kan sagtens afsætte de ekstra æg, og indtægten fra dem kan faktisk holde dem med øko korn + foder. Men det var for selvforsyningens skyld vi fik dem. Så der kan komme noget kyllingsteg på bordet.

Hvad gør man så? Vi kikkede på indretningen af redekasserne: Dem vi satte ind i foråret, består af gamle papkasser til frugt/grønt.

 

008

Ikke særligt huleagtige, tværtimod er der frit spil for æglægning i flere etager på samme tid: Der kan sagtens ligge en sur fladmast høne nederst, med 2 andre møvet ovenpå. Alle er for stædige til at flytte sig. Utroligt at ingen æg er røget i dén process.

Efter en tur på nettet og et kik på Dansk Fjerkræ Forum gik vi væk fra selv at bygge redekasser.

I stedet gik vi ud i garagen og fandt vores 3 kattetransportkasser frem! En genial idé jeg aldrig var kommet på selv! De passer perfekt i størrelsen, det eneste vi lige skulle afmontere var gitteret foran.

Andre (med større hønseracer) bruger overdækkede kattetoiletter. Dæl’me smart! Og vaskbart 🙂

Om det var dét der gjorde forskellen, eller bare alderen, ved jeg ikke. Men ugen efter lå der en skruk!

For de der er interesserede i dén slags, kan Natur & Museum’s nummer om høns varmt anbefales

Det er blandt andet hér jeg for første gang er stødt ind i forklaringen på hvad der gør høns skruk:

Forudsætningen er at hun går ud af lægning. Dette frigiver et hormon i hjernen, der aktiverer rugetrangen. Hvilket jo giver god mening i naturen, når man har lagt en redefuld æg. Og hvilket også forklarer hvorfor ISA og hvad de ellers hedder af industrihøns, IKKE bliver skruk. Det producerer de for mange æg til.

Den første skruk har nu udruget sit beskedne kuld på 4 æg. Det resulterede i 3 fine kyllinger, der i dag er 1 uge gamle. 2 hunner og en han. Tror jeg. De hygger sig alle i den hønsefræser vi smækkede sammen, da det stod klart at hun ville blive på æggene.

001

Og nu ligger der 2 nye og skrukker! På hver 10 æg. Noget klogere denne gang, har jeg suppleret op i den enes beholdning og fjernet lidt fra den anden. Og markeret æggene.

Det sidste viste sig at være en god idé, for især den ene har haft svært ved at få lov til at ligge i fred: Hun rangerer tydeligvis ikke særligt højt i hierakiet. Andre høner lægger sig over hende, eller jager hende ligefrem ud af kassen, så de selv kan få lagt deres ene æg. Efter at have sorteret æg i 2 dage i træk, med en muggen skruk på skødet. Og efter at have skulle jage en anden høne væk i dag, for så at putte skrukken ind i kassen igen, fandt vi ud af at vi måtte lave en mere holdbar løsning.

Inde i selve hønsegården kunne det ikke være, så var der alligevel ikke nogen fred for underhønen. Og det skulle også være under tag.

Vi kunne selvfølgeligt bygge nogle flere hønsefræsere, men det ville betyde et par dages arbejde. Selv med erfaringerne fra den første fræser.

Og så var det vi kom i tanke om marsvinenes bur! For de er jo på sommerferie uden for. Og buret lå pakket væk i garagen.

Nu står damerne så i 2 etager i brændeskuret, i hver deres katte-redekasse.

006

Om de vil finde sig i det, må tiden vise.

003

Men fungerer det, er planen at de bliver der til æggene klækker. Så passer det med at marsvinene alligevel skal ind for vinteren igen, og kan overlade sommerhuset til en høne med kyllinger:

002

Imens kan det andet hold kyllinger og deres mor komme en tur over i hønsefræseren, hvor de 3 “store” kyllinger på det tidspunkt er næsten en måned gamle.

Det er godt med genbrug! 😀

Udvidelse af sæsonen

Vi vil gerne blive bedre til at udnytte køkkenhaven og sprede høsten fra den, hen over året.

Sidste år begyndte vi med at købe grønt i oktober-november. Da var der kun lidt forskelligt småtterier tilbage: Grønne bønner, et par hokkaido, noget syltetøj, lidt saft, og sådan.

Hvilket, i betragtning af at det var vores første dyrkningsår, egentligt er meget fint.

Men når nu bedene allerede er der, og drivhuset med, jamen så ville det jo være fremragende med nogle fif til at høste så meget af året som overhovedet muligt.

Drivhuset har allerede gjort en helt enorm forskel i forhold til sidste år: Forspiringen af småplanter gik ualmindeligt smertefrit i forhold til sidst, hvor vi skulle have det hele inde i huset.  Det jeg synes vi mangler, er til gengæld nogle gode bud på hvordan vi udnytter drivhuset hen over ydersæsonerne. Til overvintrende spinat, f.eks. Eller hvilke grøntsager der kan sås, forspires og udplantes forskudt, så de kan høstes over længere tid.

Vi har John Seymors gamle “Håndbog i selvforsyning”, såvel som den nye udgave af “Den selvforsynende have”, stående. Hvor hyggelige de end er, synes jeg ikke de er til så meget andet end helt overordnet inspiration.

Nu er jeg så snublet over ham her:

Charles Dowding, der også har en meget informativ hjemmeside. Han teorier om no-dig er meget interessante. Forudsætningen for at de virker – rå mængder af gødning – er til at skaffe herude. Og vi har også muligheden for at kompostere det.

To af hans bøger er bestilt fra Saxo:

Organic Gardening og How to Grow Winther Vegetables

Desuden er denne blevet reserveret på bibliotek.dk: “The Winther Harvest Handbook” af Elliot Coleman.

Det rigtigt spændende bliver nu at få kikketdet hele igennem, og se om deres forslag kan fungere i vores klimazone.

Coleman bor i Maine, USA. Og Dowding i Somerset i Sydengland. Begge dele er lige det mildere end her.