At fremtur(d)e

Sidste forårs store overraskelse var hvordan det faktisk kunne lykkes at fremspire massevis af stauder fra frø:

Skabioser
Salvier
Sporebaldian
Katteurter
Anisisop(er)
Isop
Rølliker
Purpursolhatte
Kongelys
Hestemynte

bed

Bierne var voldsomt begejstrede. Og sommerfuglene! Især de to forskellige Nepetha var non-stop besøgt af enten sommerfugle eller natsværmere. Sensommerhonningen duftede og smagte af anis og mynte. En fin blanding fra Anisisop og Lind.

Meget kiksede: En pæn portion frø fra T & M blev sået i flamingokasser i oktober ’14, stort set intet af det kom. Men hønsene nåede også at bruge de fleste af kasserne til reder, og de blev ikke passet ordenligt med vand da foråret endeligt kom: En alt for varm placering gjorde at de nåede at udtørre lidt for tit.

Så må man jo prøve igen. Denne gang inden døre i marts-april. Her lykkedes det meste.

Nu prøver jeg med koldsåning igen-igen. Nu under mere kontrollerede former:

I morgen såes følgende i bakker i drivhuset:

Plettet lungeurt (Pulmonaria officinalis)
Tysk poppelrose (Lavatera thuringiaca)
Uldbladet kongelys (Verbascum thapsus)
Læge-kvæsurt (Sanguisorba officinalis)
Diktam (Dictamnus fraxinella)
Rød vejbred (Plantago major rubra) frø høstet fra “bonusplante” fra en indkøbt staude
Lægestregbælg (Galega officinialis)
Cikorie (Cichorium intybus)
Djævelsbid (Succisa pratensis)
Rude (Ruta graveolens)
Bjergmynte (Calamintha nepeta)
Moskus katost (Malva moschata)

Rosenskovmærke (Crucianella stylosa)
Kæmpe-verbena (verbena bonariensis) købte & egne frø fra efteråret
Hvid purpursolhat (Rudbeckia purpurea)
Purpur solhat (Echinacea purpurea)
Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum)
Geranium pheum
Geranium “Akita”
Drejeblomst (Physostegia virginiana) frø høstet i haven
Siskens lille hvide skabiose
Japansk primula (Primula japonica)
Kugleprimula, broget (Primula x bullesiana)
Rosenprimula (primula rosea gigas)

Vild katost (Malva sylvestris), frø høstet i grøftekanten
Musevikke (Vicia cracca)
Vild skabiose (Knautia avensis), frø høstet nord for marken
Vild hjortetrøst, hvid (Ageratina altissima)
Vild hjortetrøst, rød (Eupatorium cannabinum)

– I forvejen står der småpotter med hulkravet kodriver, lammeøre (1! kimplante), lægebaldrian, Echium russicum, og silkekatost, alle fra august.

Forhåbentligt lykkes det på denne måde. De fleste skulle fint kunne sås indendørs om en-to måneder, men dér er der jo så meget andet der også skal i gang.

028

Reklamer

Nyt vand

Hvor heldig har man lige lov at være? Hvor der tidligere var uendelig, kedelig flade af hvede hvert år, kommer der nu (fugle)liv og glade dage:

For genboen er gået i gang med at grave på marken.

jord

De genetablerer en sø, der for længst var pumpet og drænet væk.

Pumpestationen står der stadigvæk:

pumpe

Ser man på den opgravede jord, er det tydeligt at der er gammel søbund imellem.

Det bliver SÅ spændende at følge udviklingen fra “hul i jorden” til rigtig sø.