Flyttedag

Der er gang i bistadet. Den nærliggende eng har blomstrende kløver.

bier

Kikker man efter, er der også gang i andet end kløver.

Droneslaget er i gang.

De store fjumsede droner, der aldrig har oplevet andet end fuld service og forplejning fra deres søstre, bliver nu smidt ud hjemmefra.

Hele deres korte liv er de blevet madet, når de var sultne, for så på solskinsdage at flyve en tur med gutterne, på jagt efter damer.

Den slags frivol pjank er der ingen bifamilier der har råd til at fodre på, nu hvor mængden af tilgængelig pollen og nektar er toppet.

drone1

Fra nu af går det den forkerte vej:

Mængden af næring der hentes ind af trækbierne pr. dag bliver gradvist mindre end den mængde bifamilien spiser.

Dronningen er allerede startet med at lægge æg til de bier der skal overvintre med hende. Og de arbejdere der er lige nu, bliver ikke længere erstattet med mange flere nye.

Den samlede størrelse af familien er så småt ved at vende.

Nu skal der gøres klar til vinteren.

drone3

Og de starter med en oprydning i hvem der skal fodres på.

drone2

Det er kort og kontant afregning. Dronerne bliver skubbet ud af boet.

Og prøver de at komme ind igen, bliver de stukket.

drone4

Til sidst ender de fleste med at flyve væk.

Jeg kommer sådan til at tænke på græshoppen fra Æsop.

Bi-invasion

Da vi kikkede ned forbi bistadet i eftermiddags, sad der en klump meget kolde og våde bier på flyvebrættet. De måtte tydeligvis ikke komme ind. Samtidigt kom der hele tiden arbejdere flyvende, de kom ind uden problemer. Så de der sad på brættet, var altså ikke nogle der hørte til.

De blev fjernet og hældt ned på jorden.

018

Senere, da vi  kom ned igen, var de kravlet op igen en gang, nu så de blokerede det hele totalt. Vi fejede dem væk endnu en gang. Kort efter var de forsvundet.

Så var det vi besluttede os for at gå i bierne kl. 9 om aftenen: På med dragterne, ild i røgpusteren, og ned for at tjekke hvad der foregik.

Det ser unægteligt ud som om en fremmed (dronningeløs?)sværm er kommet ind? Forrest i stadet og oppe i magasinerne ser alt ud som vanligt. Alle myldrer rundt og er travlt beskæftiget med det de nu plejer at lave. Fruen i huset var der også, helt uanfægtet, ganske som de bier der omgav hende.

Men på de bagerste 2 rammer sad bierne klumpet helt sammen. Arbejdere alle sammen, ingen droner, ingen dronning. Så vidt vi hurtigt kunne vurdere.

Vi fik tilsammen 5 stik, normalt får vi ingen. Nogen er oppe på lakridserne.

Fantastisk nok, kan vi så ringe klokken bæ om aftenen, til en venlig mand fra biavlerforeningen. Og lige så fantastisk spørger han ikke om hvad vi bilder os ind, men om hvad der er sket.

Nu kommer han i morgen formiddag for at se på det. Vi kommer til at overdænge ham med spørgsmål.

Mangler man nørderi-pontentiale, skal man bare anskaffe sig bier……

…….. Forklaringen viste sig at være ganske enkel og udramatisk: Det var trækbier, der havde samlet sig i regnen uden for. Da de ingen honning havde med hjem, var det svært at få lov at komme ind. Når de endeligt kom ind, klumpede de sig sammen bagerst, hvor der ikke er så varmt som i resten af stadet.

Med rigtigt mange ting, og også med bier, kan det essentielle skrives ned på bagsiden af en – ihvertfald – køkkentændstikæske. Tilsætter man så 40 års erfaring, får man det vi fik demonstreret i dag: En vidende og venlig gennemgang af hvad man skulle se efter, og hvorfor tingene var som de var.

Vi blev rigtigt meget klogere, og blev også forsikret om at med så velfungerende en familie, ville der ikke komme noget ind udefra.

Til gengæld burde vi overveje at udskifte dronningen: Der er huller i yngeltavlerne, hun lægger ikke æg i alle celler.

Køber vi en ny, skal den gamle aflives, og den nye dronning  placeres i et lille bitte bur i stadet. Enden af buret består af sukkerdej; Det tager bierne et par dage at gnave sig ind til hende. I løbet af de par dage, har hun udsendt så mange ferromoner, at at stadet og arbejderne nu er hendes.  Var hun bare blevet sat ind, ville de have dræbt hende. Dufter hun ikke nok, dræber de hende under alle omstændigheder.