En glædelig overraskelse

Som noget af det ældste på grunden, stod der et kæmpe stort kastanietræ, da vi flyttede ind. Med lange, lange grene der rakte ind over brændeskur, garage og hønsehus.

Bladene blev mere og mere brune hen over sommeren, og det var tydeligt, at minérmøllene havde en fest. Flere af de store grene havde desuden revner, og vi var bekymrede for hvordan træet egentligt havde det.

En tilkaldt træmand var klar i mælet: Det var ikke minérmøllene der var problemet, de var mest et symptom på det egentlige: Et gennemgribende angreb af honningsvamp.

Det var til at tude over: Et træ af den størrelse er uerstatteligt. Men også farligt at lade stå så tæt på huset.

Vi fik fundet 2 andre træer til erstatning: En poppel og en lind. Det er en skidt idé at sætte den samme art umiddelbart efter, når nu der blev fældet på grund af sygdom.

Der blev truffet ny aftale med træmanden, og for 2 år siden, i det tidlige forår, blev kastanjen “fældet”. Grenene blev savet af, og hejst forsigtigt ned.

Men stammen fik lov at stå. Der blev lavet et snit rundt for neden i barken for at stoppe saftstigning. Og så skal den have lov at forvitre, og give plads til liv mens den nedbrydes.

010

Og liv er der kommet.

Træet endnu ikke så nedbrudt at vi kan spore det store rykind af insekter.

Men honningsvampens frugtlegemer kom næsten med det samme. Og i november kom der også noget andet:

008

Østershatte! Sørme! De orange svampe til højre er honningsvamp.

Noget som vi flere gange har talt om at dyrke på enten halm eller træstammer, er dukket op helt af sig selv!

Og de smager dejligt!

009

Kun en enkelt “klump” er blevet høstet. Der var lidt over et halvt kilo.

Formenligt er stammen allerede så gennemsyret af mycelium, at det ingen betydning har, men jeg vil hellere vente til næste vinter, inden vi tager alt hvad der kommer af svampe.

Sikke en sidegevinst af en rigtig kedelig nødvendighed!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s