Burhøns og genbrug

Vi fik maranere i foråret. 12 høner og en hane. 3 måneder gamle.

Og bortset fra at vi ALDRIG nogensinde skal starte endnu et forår op med at etablere voliere, hønsegård og ditto hus, samtidigt med at køkkenhaven skal op i gear igen – Jamen, så er det sådan en ting hvor man undrer sig over hvorfor i al verden man dog ikke har gjort det noget før i livet.

Hønsehold styrer!

Til sammenligning med vores andre husdyr (hund, katte, marsvin) er hønsenes vedligehold overskueligt. Det mest arbejdskrævende er de 20 min. manden bruger hver morgen på at samle grønt ind til dem og marsvinene. Efter jeg anlagte møgbrædt, er det med udmugningen et hurtigt 10-minutters projekt en gang om ugen.

Så i maj begyndte det at vælte ind med æg: 9–11 om dagen. Hvilket vel må betegnes for pænt for sådan en race? Lige lovligt pænt, faktisk.

De skulle jo gerne blive skruk i stedet for at producere alle de æg.

Vi kan sagtens afsætte de ekstra æg, og indtægten fra dem kan faktisk holde dem med øko korn + foder. Men det var for selvforsyningens skyld vi fik dem. Så der kan komme noget kyllingsteg på bordet.

Hvad gør man så? Vi kikkede på indretningen af redekasserne: Dem vi satte ind i foråret, består af gamle papkasser til frugt/grønt.

 

008

Ikke særligt huleagtige, tværtimod er der frit spil for æglægning i flere etager på samme tid: Der kan sagtens ligge en sur fladmast høne nederst, med 2 andre møvet ovenpå. Alle er for stædige til at flytte sig. Utroligt at ingen æg er røget i dén process.

Efter en tur på nettet og et kik på Dansk Fjerkræ Forum gik vi væk fra selv at bygge redekasser.

I stedet gik vi ud i garagen og fandt vores 3 kattetransportkasser frem! En genial idé jeg aldrig var kommet på selv! De passer perfekt i størrelsen, det eneste vi lige skulle afmontere var gitteret foran.

Andre (med større hønseracer) bruger overdækkede kattetoiletter. Dæl’me smart! Og vaskbart 🙂

Om det var dét der gjorde forskellen, eller bare alderen, ved jeg ikke. Men ugen efter lå der en skruk!

For de der er interesserede i dén slags, kan Natur & Museum’s nummer om høns varmt anbefales

Det er blandt andet hér jeg for første gang er stødt ind i forklaringen på hvad der gør høns skruk:

Forudsætningen er at hun går ud af lægning. Dette frigiver et hormon i hjernen, der aktiverer rugetrangen. Hvilket jo giver god mening i naturen, når man har lagt en redefuld æg. Og hvilket også forklarer hvorfor ISA og hvad de ellers hedder af industrihøns, IKKE bliver skruk. Det producerer de for mange æg til.

Den første skruk har nu udruget sit beskedne kuld på 4 æg. Det resulterede i 3 fine kyllinger, der i dag er 1 uge gamle. 2 hunner og en han. Tror jeg. De hygger sig alle i den hønsefræser vi smækkede sammen, da det stod klart at hun ville blive på æggene.

001

Og nu ligger der 2 nye og skrukker! På hver 10 æg. Noget klogere denne gang, har jeg suppleret op i den enes beholdning og fjernet lidt fra den anden. Og markeret æggene.

Det sidste viste sig at være en god idé, for især den ene har haft svært ved at få lov til at ligge i fred: Hun rangerer tydeligvis ikke særligt højt i hierakiet. Andre høner lægger sig over hende, eller jager hende ligefrem ud af kassen, så de selv kan få lagt deres ene æg. Efter at have sorteret æg i 2 dage i træk, med en muggen skruk på skødet. Og efter at have skulle jage en anden høne væk i dag, for så at putte skrukken ind i kassen igen, fandt vi ud af at vi måtte lave en mere holdbar løsning.

Inde i selve hønsegården kunne det ikke være, så var der alligevel ikke nogen fred for underhønen. Og det skulle også være under tag.

Vi kunne selvfølgeligt bygge nogle flere hønsefræsere, men det ville betyde et par dages arbejde. Selv med erfaringerne fra den første fræser.

Og så var det vi kom i tanke om marsvinenes bur! For de er jo på sommerferie uden for. Og buret lå pakket væk i garagen.

Nu står damerne så i 2 etager i brændeskuret, i hver deres katte-redekasse.

006

Om de vil finde sig i det, må tiden vise.

003

Men fungerer det, er planen at de bliver der til æggene klækker. Så passer det med at marsvinene alligevel skal ind for vinteren igen, og kan overlade sommerhuset til en høne med kyllinger:

002

Imens kan det andet hold kyllinger og deres mor komme en tur over i hønsefræseren, hvor de 3 “store” kyllinger på det tidspunkt er næsten en måned gamle.

Det er godt med genbrug! 😀

Reklamer

2 thoughts on “Burhøns og genbrug

  1. Det lyder og ser næsten ud som her hos os. Altid på udkig efter nye og smarte løsninger til diverse kyllinger og kaninunger – og det kan godt være svært at være på forkant med udstyret fordi det går så hurtigt med udviklingen 🙂 Vi har også anskaffet os maranere, efter i flere år at have haft diverse racer af dværgeslægten. Ikke den kønneste høne, men de chokoladefarvede æg ser fantastiske ud. Vores lægger ikke endnu, men forventningens glæde er stor. Dét med, at de andre høns lægger æg hos en skruk, er vist meget normalt. Det gælder jo om at få så mange af sine gener i omløb som muligt, og så er det jo en nem og billig løsning at lægge sine æg under andre skrukke. Smart, synes jeg. Men det er en god idé at markere æggene, for det kan godt blive lidt rodet ellers. For når et vist antal kyllinger er kommet ud af æggene, må hønen jo ud med dem, så de kan få mad – og så ligger der måske nogle kyllinger inde i æggene og dør. Men de kan godt blive ruget ud over nogle dage – det havde vi en høne der gjorde sidste år. Og så er jeg helt enig i, at hønsehold styrer for vildt! Det er faktisk fantastiske dyr, både dinosaurus og totalt moderne bæredygtig-selvforsyningsmaskine i én 😉

  2. Ja, hvad dinosaurus’en angår, er den ret tilstedeværende nogen gange. De er ikke lige skarpe altid, hønsene.

    Lige nu har vi 10 kyllinger under varme inde i huset: Da de 2 skrukkers æg klækkede, flyttede vi dem og kyllingerne for hurtigt tilbage til hønsehuset.

    Med det resultat, at den ene (dominerende) høne “snuppede” alle kyllingerne, hvilket hun selvfølgeligt ikke kunne overskue. Gudskelov var vi ude at kikke med ret korte mellemrum, så vi fik reddet de underafkølede kyllinger, og efterlod så 5 hos hende. Dem passer hun rigtigt fint på. Og den anden høne må vi så finde ud af om vi vil lade ruge en anden gang. Hvis hun skal have kyllinger, skal de tydeligvis være adskilt fra resten af flokken det første lange stykke tid.

    I det hele taget virker det til at den øvre grænse for hvad vore kan ruge på, ligger omkring de 8-9 æg. Begge hoppede af reden, og efterlod æg/kyllinger der nok ville have klækket under andre omstændigheder.

    – Her skulle dværghøns være bedre? Det lyder det også til er din erfaring, hvis I havde en høne der klarede at udklække kyllinger over flere dage?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s