Bi-invasion

Da vi kikkede ned forbi bistadet i eftermiddags, sad der en klump meget kolde og våde bier på flyvebrættet. De måtte tydeligvis ikke komme ind. Samtidigt kom der hele tiden arbejdere flyvende, de kom ind uden problemer. Så de der sad på brættet, var altså ikke nogle der hørte til.

De blev fjernet og hældt ned på jorden.

018

Senere, da vi  kom ned igen, var de kravlet op igen en gang, nu så de blokerede det hele totalt. Vi fejede dem væk endnu en gang. Kort efter var de forsvundet.

Så var det vi besluttede os for at gå i bierne kl. 9 om aftenen: På med dragterne, ild i røgpusteren, og ned for at tjekke hvad der foregik.

Det ser unægteligt ud som om en fremmed (dronningeløs?)sværm er kommet ind? Forrest i stadet og oppe i magasinerne ser alt ud som vanligt. Alle myldrer rundt og er travlt beskæftiget med det de nu plejer at lave. Fruen i huset var der også, helt uanfægtet, ganske som de bier der omgav hende.

Men på de bagerste 2 rammer sad bierne klumpet helt sammen. Arbejdere alle sammen, ingen droner, ingen dronning. Så vidt vi hurtigt kunne vurdere.

Vi fik tilsammen 5 stik, normalt får vi ingen. Nogen er oppe på lakridserne.

Fantastisk nok, kan vi så ringe klokken bæ om aftenen, til en venlig mand fra biavlerforeningen. Og lige så fantastisk spørger han ikke om hvad vi bilder os ind, men om hvad der er sket.

Nu kommer han i morgen formiddag for at se på det. Vi kommer til at overdænge ham med spørgsmål.

Mangler man nørderi-pontentiale, skal man bare anskaffe sig bier……

…….. Forklaringen viste sig at være ganske enkel og udramatisk: Det var trækbier, der havde samlet sig i regnen uden for. Da de ingen honning havde med hjem, var det svært at få lov at komme ind. Når de endeligt kom ind, klumpede de sig sammen bagerst, hvor der ikke er så varmt som i resten af stadet.

Med rigtigt mange ting, og også med bier, kan det essentielle skrives ned på bagsiden af en – ihvertfald – køkkentændstikæske. Tilsætter man så 40 års erfaring, får man det vi fik demonstreret i dag: En vidende og venlig gennemgang af hvad man skulle se efter, og hvorfor tingene var som de var.

Vi blev rigtigt meget klogere, og blev også forsikret om at med så velfungerende en familie, ville der ikke komme noget ind udefra.

Til gengæld burde vi overveje at udskifte dronningen: Der er huller i yngeltavlerne, hun lægger ikke æg i alle celler.

Køber vi en ny, skal den gamle aflives, og den nye dronning  placeres i et lille bitte bur i stadet. Enden af buret består af sukkerdej; Det tager bierne et par dage at gnave sig ind til hende. I løbet af de par dage, har hun udsendt så mange ferromoner, at at stadet og arbejderne nu er hendes.  Var hun bare blevet sat ind, ville de have dræbt hende. Dufter hun ikke nok, dræber de hende under alle omstændigheder.

Advertisements

2 thoughts on “Bi-invasion

  1. Hej, sjov oplevelse med dine bier, og hvor dejligt for jer, at have en bi-kyndig venlig sjæl at spørge. Jeg vil lige høre, om du måske kender til dét at lave en aflægger af sin bifamilie? Sidste år lavede vi selv en ny familie på den måde – med en metode som vi har lært at ‘vores’ bi-kyndige. Det foregår ved, at bierne selv laver en ny dronning, som flyver ud og bliver parret i det fri. En metode, som giver bedre og stærkere dronninger, er mere ‘naturlig’ og som heller ikke koster noget. Jeg sad netop i aftes og søgte på at lave aflæggere af sine bier, og alle de sider jeg fandt, refererede til metoden med at tilføje en ny dronning. Ville bare nævne det, i fald du ikke kendte til det. Der er jo så mange måder at have bier på 🙂
    Måske du ‘bare’ kan fjerne dronningen, så de selv kan lave en ny? Straks de opdager der ikke er en dronning, begynder de at lave nogle af arbejdercellerne om til dronningeceller, og så er det bare at vente spændt!

  2. Hej Mona,

    Mens vi gik på begynderkurset, var én af de faste vendinger fra underviserne, at havde man 3 biavlere i samme rum, havde man 5 forskellige meninger 😀

    Helt løgn var/er det ikke: Mens den ene underviste, stod resten nede bag ved i lokalet og råbte om hvordan man også kunne gøre det. Til evalueringen var vi flere der konkluderede, at om ikke andet så var vi nu helt på det rene med at det nok skulle gå: Med så mange variationer i at være avler, er der ikke udelukkede en enkelt rigtig måde at gøre det på-

    Eller som vores rare formand formulerede det: “Bierne har eksisteret i millioner af år” . Uendeligt meget længere end vi andre.

    Det med egenproducerede dronninger har også været vendt flere gange. Men skal der ikke være en dronningecelle/sværmcelle i forvejen, i øvrigt?

    Det er godt metoden virkede for jer, selv tror jeg ikke vi har sportsånd til det. Det er vores eneste familie, så er lidt knald eller fald.

    Dels er det nok lidt for sent på året, dronerne bliver snart smidt ud. Dels er det en satsning; Man véd ikke hvilke egenskaber den nye dronning har, eller hvilke egenskaber hun parrer sig til.

    Man véd heller ikke om cellen klækker overhovedet.

    Vores nuværende dronning er virkeligt fredelig. De 5 stik vi fik forleden, er helt uden for nummer. Ellers er vi vist kun blevet stukket en enkelt gang hver, af bier der blev klemt.

    Noget helt andet er sværmtendensen og produktiviteten. Så jeg tror vi satser på det idiotsikre, og køber en ny dronning.

    Til gengæld vil jeg denne gang foretrække at få en dronning der IKKE er vingeklippet. Det virker temmeligt usportsligt sådan at handicappe dem! 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s